For 13 timer siden skrev Margrethe Vestager, Det Radikale Venstres formand, følgende besked på mikroblogging-tjenesten Twitter:
Kort efter svarer jeg hende:
Mit svar til Vestager bundede egentlig i at jeg synes det er sjovt at medierne har sÃ¥ meget fokus pÃ¥ Twitter lige pludseligt; bÃ¥de som politisk redskab, men især som “afløser” for Facebook. Sidstnævnte har jeg skrevet om tidligere, og førstnævnte vil jeg skrive lidt om her.
Efter jeg skrev mit indlæg pÃ¥ Twitter kom der en – efter min mening – lettere uheldig debat i gang mellem undertegnede, Jacob Packert (bl.a. studentermedhjælper i Radikale Venstre), Lars Damgaard-Nielsen, Joachim Penti, Morten Jokumsen, Nina Jansen, Morten Gade og sikkert mange andre jeg ikke har nævnt eller følger.
Basalt set handlede den om hvordan “man” skal bruge Twitter. Jeg elsker Twitter fordi jeg kan fÃ¥ korte samtaler og svar fra en stor gruppe spændende folk der har valgt at følge mine skriverier, og jeg synes i bund og grund det er den største force; samtalen. Derfor er det sÃ¥ ærgeligt at en som Vestager ikke tager netop den del af tjenesten i brug – vi har endnu ikke nÃ¥et (og nÃ¥r nok ikke) samme grad af idioti som findes i YouTube-kommentarer, sÃ¥ hun vil overvejende fÃ¥ sobre tilbagemeldinger pÃ¥ spørgsmÃ¥l der bliver stillet til den sovende kæmpe, Twitter nu engang er.
Med det sagt, sÃ¥ kan jeg udemærket forstÃ¥ hvorfor hun bruger Twitter som hun gør – altsÃ¥, til at broadcaste en hurtig holdning eller oplysning om et arrangement hun støtter op om (hvilket i øvrigt ogsÃ¥ bliver syndikeret videre til hendes profil pÃ¥ Facebook). Alt foregÃ¥r for Vestager igennem SMS og siden den funktion ikke understøttes to-vejs i Danmark (officielt, om ikke andet), sÃ¥ er det “broadcasting” hun bedriver. Jeg kan fint forestille mig arbejdslivet som partiformand i et, pÃ¥ nuværende tidspunkt, ikke endvidere succesfuldt parti ikke klares pÃ¥ rutinen, men kræver hÃ¥rdt arbejde og fuldt fokus – og hvem vil egentlig ikke hellere have at hun bekymrer sig om at være politiker, mere end superbruger af Twitter? Hun har jo ikke fÃ¥et stemmer for at sidde og skrive pÃ¥ Twitter, men for at komme med forslag til hvordan et politisk skifte kan komme i gang. Derfor bliver jeg ærligt talt ogsÃ¥ lidt tøsefornærmet nÃ¥r Lars Damgaard-Nielsen siger han er skuffet over Vestager, for det synes jeg ikke han har nogen grund til at være; havde Vestager skrevet at hun glædede sig til at fÃ¥ en dialog i gang, sÃ¥ har hun opstillet en forventning som hun dermed ikke indfrier. Det har hun aldrig gjort, og derfor er det lidt underligt at sige man bliver fuppet – fuppet bliver man nÃ¥r man investerer penge i IT Factory og bagefter stÃ¥r med sÃ¥ store regninger man bliver nødt til at tage ud og lave “Musik og Fis 2″ pÃ¥ spillesteder op og ned langs den jyske Ã¥s.
Det jeg mente med mit tweet var kort og godt at nÃ¥r der nu engang er mulighed for at svare enkeltpersoner direkte og uden omsvøb, sÃ¥ er det med at gribe muligheden. Det kan være en halv time om aftenen hvor der følges op pÃ¥ et par af de interessante spørgsmÃ¥l og svar hun har modtaget i løbet af dagen, sÃ¥ tror jeg alle os der var lidt ærgelige (mere end sure, i hvert fald) ville finde det mere retfærdigt ikke altid at modtage et svar – men dog have chancen for at fÃ¥ et i ny og næ.
Glimrende indlæg, og især pointen om at det er ærgerligt Margrethe ikke svarer – ikke skuffende.
Iøvrigt kan jeg oplyse at den nordjyske politiker Rasmus Prehn benytter ALLE Twitters funktioner – ogsÃ¥ muligheden for at svare tilbage. Dermed er der mulighed for en egentlig dialog med “folket” og mÃ¥ske i sidste ende, vælgerne.
/Jesper
Jeg er glad for at det er dig der bliver tøsefornærmet over mig som er skuffet (du havde alle muligheder for at skrive det var mig som var tøsefornærmet
)
Grunden til at jeg bliver skuffet er, at jeg selv som bruger af twitter er vandt til, at der er dialog mellem de enkelte personer, og at jeg for det meste får svar når jeg skriver til nogen. Jeg mener helt enkelt at præmissen for at bruge twitter ikke er til stede, hvis man kun vil broadcaste. Det er min helt personlige holdning, og det kan selvfølgelig godt være den er forkert.
Hvis Vestager ikke vil deltage i diaolgen, kunne hun jo bare holde sig fra twitter og så opdatere hendes status på fb fra hendes mobil (og hvis det alligevel er der hun kun svarer brugerne, så er det jo også dumt at hun twitter svar til facebook på twitter. For så har man ingen chance for at forstå hendes twitteri alligvel)